Ravets verden
Rav har en bemærkelsesværdig og næsten eventyrlig egenskab. Som en af de eneste naturlige materialer i verdenen, kan det fastfryse et øjeblik i tid og sted. Disse tidskapsler muliggør, at vi kan se fortiden og kortlægge, hvordan livet og jorden så ud for flere millioner år siden.
På denne side har jeg lavet et lille rav-bibliotek af viden om rav, hvor du kan læse meget mere om dette fantastiske materiale.
I tusinder af år har rav fascineret mennesker. Den gyldne sten fra havet har ikke blot været smuk at se på – den har også haft stor betydning i menneskers liv. Rav har været handlet over enorme afstande, skabt rigdom og magt og været så værdifuldt, at det til tider har spillet en rolle i både politiske konflikter og krige. Gennem generationer har mennesker samlet, bearbejdet og værdsat rav, og det har sat tydelige spor i vores historie.
På billedet til højre ses Otto Frellos mesterlige gengivelse af den gamle urskov. Han malede det fra 1997 til 1998 og kaldte billedet for 'Oksbølbilledet' for at give området et varetegn. Billedet måler i sin fulde størrelse og længde 130 x 380 cm og hænger på Frello Museet i Varde. Et flot lille museum der så absolut er en køretur værd uanset hvor man bor i landet.
Hvad er rav
Rav findes over hele jorden. I skrivende stund har man kendskab til over 100 forskellige typer - de yngste typer er 12-20 millioner år gamle mens de ældste er mere end 200 millioner år gamle.
Der findes rav i alle egne af kloden - ligefra de koldeste egne så som Sibirien, Canada og Grønland til de tropiske regnskov i Brasilien, Columbia, Indonesien og Madagascar. Ligeledes er der også mange forskellige typer i europa, blandt de mest interessante typer kan bl.a. nævnes fransk, tyrkisk, italiensk, spansk og østrigsk rav. Der opdages ofte nye typer - blandt de nyeste kan nævnes indisk rav, etiopisk rav. Hver type adskiller sig fra hinanden i kraft af deres alder og det geografiske findested.
Ligeledes har hver type også sin egen farveskala og nuancer, dog er der farver, som de fleste typer deler. Det er farverne gul, orange og rød i forskellig styrke og i både lyse og mørke toner. Men mange typer har også nogle farver, som kun eksisterer inden for den pågældende type - f.eks. findes Baltisk rav i en meget ren hvid elfenbensfarvet udgave, som er unik for denne type af rav.
Processen fra harpiks til rav forløber over 4 stadier - først harpiks derefter bliver det til kolofonium efterfulgt af copal og efter mange millioner år bliver det rav. Omkring 80 % af det rav, som vi kender i dag, er Baltisk og blev produceret for 34-48 millioner år siden i en stor nu forsvundet skov, som dækkede hele det baltiske område. Videnskaben diskuterer stadig hvem der var leverandør til harpiksen, men man ved med sikkerhed, at det bl.a. var nåletræer der leverede harpiksen.
I modsætning til herhjemme bliver rav rundt om i verdenen typisk gravet op af jorden i miner - blandt de få typer, som skyller op på stranden, er dominikansk rav, australsk capeyork rav, engelsk rav og ravet i den baltiske region.
Da rav fanger næsten alt, hvad det kommer i berøring med, vil det indeholde et bredt udsnit af skovens flora og fauna. Det, man oftest finder i rav, er debris (botanisk affald), myg og fluer - men af og til er man heldig at finde stykker med myrer, biller, edderkopper, blade, blomster og hvad der ellers findes i skoven. Blandt de helt sjældne inklusioner er vandlevende insekter, firben, fugle, slanger, fjer, hår , skorpioner, snegle osv.
I modsætning til f.eks. fossiler bevaret i sten, så har ravet en enestående evne til at bevare dets inklusioner i 3D, og sørge for at selv den mindste inklusion bliver bevaret i høj kvalitet. Dette giver os et unikt indblik i det pågældende økosystem og klima i den givne periode, men ligeledes kan vi også ved hjælp af ravet studere de evolutionære mekanismer, som har og stadig former livet på jorden.
