Læs mere om Anders og hans arbejde med rav
Anders Leth Damgaard
f. 1988, uddannet lærer, autodidakt ravnørd, forfatter, foredragsholder
Siden 2008 har jeg studeret insekter i rav, og mit arbejde har affødt fund af mere end 40 nye arter, en del videnskabelige artikler og samarbejde med forsknings- og formidlings-institutioner såsom: Statens Naturhistoriske Museum, Knuthenborg Safaripark/Museum of Evolution, Tirpitz, Geocenter Møns Klint og Natural History Museum i London.
Min drøm har altid været at blive naturvidenskabelig formidler, derfor tog jeg på lærerseminariet og blev færdig i 2018. Inden for forskningen af indeslutninger i rav er jeg autodidakt og repræsenterer derved en vej gennem livet, der går uden om det akademiske uddannelsessystem.
Fra tid til anden er jeg gæst hos Go’Morgen Danmark og holder foredrag hos alt fra højskoler, konferencer, biblioteker og foreninger. Derudover laver jeg workshops og tv om både rav og naturvidenskab generelt men også om det at nørde og fordybe sig.
Mange tror, jeg arbejder med rav, men det gør jeg ikke. Rav er bare mediet.
Jeg bruger rav som et vindue til fortiden - til at rejse i tid og sted og studere, hvorledes jorden så ud længe før mennesket
'Jeg har altid været fascineret af naturvidenskab og livets udvikling - det vil sige alt fra fjerede dinosaurer til mammutter, fra små blomster til hårene på biens bagben. Denne fascination og min ustoppelige nysgerrighed er kernen i min drivkraft. Jeg kan slet ikke lade være med at stille spørgsmål til den verden, der omgiver os. Jeg brænder for formidling, naturvidenskab og at flytte den brede befolknings indsigt i vores forunderlige verden.'
De nye arter
Nye arter får latinske og ofte svære navne, men jeg vil bringe ravet og de nye arter tættere på os alle. Derfor har jeg valgt, at mine fund skal opkaldes efter kendte danskere. De små inklusioner i ravet, de nye arter, giver jeg altså navne, som vi i højere grad har en relation til eller historie med - for hvem kender ikke Benny Andersens børnebøger, eller anerkender hele Danmarks Matador-mor, Lise Nørgaard, for ikke at nævne Karen Blixen, Johannes Møllehave og Troels Kløvedal, der alle har bidraget til vores historie - ligesom mine fund også skal det.
- 2015: Inge Lehmann (1888– 1993)
- 2017: Peter Wilhelm Lund (1801-1880) | Johannes V. Jensen (1873-1950)
- 2018: Annisette Koppel | Benny Andersen (1929-2018) | Eske og Rane Willerslev | Lars og Mads Mikkelsen | Susanne Bier | Bent Fabricius-Bjerre (1924-2020) | Ghita Nørby | Lise Nørgaard (1917-2023) | Svend Åge Madsen | Johannes Møllehave (1937-2021) | Troels Kløvedal (1943-2018) | Erik Balling (1924-2005) | Pauline Matilde Theodora Bajer (1840-1934) | Nielsine Mathilde Nielsen (1850-1916) | Poul Henningsen (1894-1967) | Klaus Rifbjerg (1931-2015) | Jakob Ejersbo (1968-2008)
- 2019: Christian Stadil | Jesper Buck | Karen Blixen (1885-1962) | Inger Christensen (1935-2009) | Michael Strunge Jensen (1958-1986) | Troels Kløvedal (1943-2018) | Thomas Bartholin (1616-1680) | Johan Christian Fabricius (1745-1808)
- 2020: Tal R (Tal Rosenzweig) | Michael Otto Albert Kvium | Mads Steffensen | Anders Matthesen
20 min
This may sound like pure science-fiction. But it's reality. There is a material offering a look back in time, and enabling you to see moments that happened millions of years ago.
1.49 min
Amber found on the shores and in the ground in the northern part of Europe didn't originate here. It ended up here after a million–year journey.
1.37 min
Amber-Anders shows you some very interesting inclusions in amber.
2.06 min
Can we CT scan amber?
If we can, what will it then tell us?
1.47 min
Amber-Anders explains, how far you can go back in time with different types of amber from all over the world.
1.06 min
Amber-Anders demonstrates how the resintrap worked millions of years ago and how it turned into amber.
ANDERS NØRDER /med TV Midt/Vest
Produceret i samarbejde med TV Midt/Vest
Sammenlagt to sæsoner og syv afsnit: I Anders Nørder kigger Anders Leth Damgaard – bedre kendt som Rav-Anders – nærmere på emner, vi andre kan have svært ved at begejstres over. Han ustoppelige nysgerrighed drager hans snude ned i det, andre rynker på næsen af.
"Anders Damgaard er Danmarks nok mest dedikerede nørd indenfor sit felt."
Sammenlagt tre afsnit: Der findes et materiale, der gør det muligt og se milloner år tilbage i tiden. Det kan lyde som det rene science fiction, men det er det ikke takket være et helt enestående materiale - nemlig rav! I disse programmer får du også tips og tricks til ravjagten og forklaringen på, hvorfor rav bliver kaldt for Nordens guld.
MUSEUMS-UDSTILLINGER
Jeg kuraterede Tirpitz museumssamling af rav med insekter og fotograferede indeslutningerne til udstillingen "Rav - havets guld". Derudover var jeg faglig konsulent på udstillingens oplæste tekster og havde ansvar for at fremstille formidlingsmateriale til udstillingsrummet.
Jeg opbyggede museets samling af rav med indeslutninger, og var projektleder på den kreative proces med at skabe udstillingens designet og installationerne. Derudover havde jeg ansvaret for formidlingen af det videnskabelige indhold, udstillingens tekster, fremstilling og oplæsning af speaks og udarbejdning af undervisningsforløb til alle klassetrin.
Artikler og Podcast
Udvalgte Tear Sheets
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Besat af rav: Finder Emil sjældent stykke rav?

