HVAD STYRER PRISEN PÅ ET STYKKE RAV
Når man vurderer et stykke baltisk rav, så er der tre parametre der spiller en central rolle: størrelse, farve og hvorvidt stykket har revner. Denne tekst handler udelukkende om de parametre der er med i vurderingen af et stykke rav og kommer ikke omkring de svingene markedspriser på ravet.
- Størrelse: Jo større stykket er jo mere aktuelt er det at vurderer et stykke separat fra andre, og alt over 10-20 gram er markant mere værdifuldt end mindre stykker.
- Farve: Prisen på de forskellige farver styres med god grund af den internationale efterspørgsel, og hvis stykket har nogle særligt sjældne nuancer, så kan det have en markant højere værdi end hvad den normale gram-pris ligger på. Blandt de eftertragtede farver er bl.a. hvid, dyb rød og jævn ugennemsigtig gul.
- Revner: Har stykket revner kan det trække markant ned i pris på trods af stykkets måske høje vægt. En revne vil betyde, at stykket ikke er så attraktiv for smykkeproduktion eller udskæringer.
Udfordringerne ved gram-priser og vurderinger af rav
Først og fremmest spiller størrelsen en rolle, men en standart gram pris kan ikke afspejle den værdiforskel, som der er mellem et gennemsnitligt gult stykke rav og f.eks. et hvidt stykke rav. Et lille hvidt stykke rav kan sagtens sælges for langt højere pris, end et gult stykke som er dobbelt så stort. Derimod hvis det hvide stykke har mange revner, falder værdien markant.
Så bundlinjen er, at hvert stykke er unikt og det kan være meget svært at vurderer værdien af et stykke rav. En sidste parametre der selvfølgelig spiller en rolle er affektionsværdien - en pris-størrelse der oftest gør, at et fysisk stykke rav har mere værdi end de penge, som man kan få for det.
Der findes ikke nogen, der udgiver en direkte officiel prisliste for Baltisk Dansk rav, men man må forvente, at de ligger en smule højere end den internationale markedspris for det Russiske og Ukrainske rav, da forekomsten af det Baltisk Danske rav er mindre.
Da markedets priser svinger meget og hvert stykke er unikt, s har jeg valgt ikke at lave en prisliste her på siden. Søger man dog, at få en fornemmelse af hvad ens rav er værd, så anbefales det at prøve markedet af - at udbyde sit stykke(er) og høre hvad folk er villige til at give, og så mærke efter om den pris harmonere med hvad man selv er villig til at sælge til.
