Når ravet bringes ud af vandet/jorden, vil det blive udsat for:
- Temperatur ændringer
- Sollys (UV-lys)
- Atmosfærens oxygen og tøre luft
På billedet ses et stykke baltisk rav med en bænkebider og 12 mider. Dette stykke er udsat for en fremskreden oxydering og bemærk, hvordan de mindre inklusioner langsomt er ved at "forsvinde". Når denne proces er startet, er der ikke nogen måde at rede det, som allerede er ramt - men processen kan bremses. Nogen gør det ved at, opbevare ravet i en boks med ædelgas, og derved blokere dets kontakt med ilt, mens andre vælger, at fysisk tilføje et beskyttende lag til ravet.
Nogen indstøber deres stykker i epoxy andre lakerer dem - i sidste ende er dette et endnu ikke særlig udforsket område, og man har set flere eksempler på, at epoxyen hærder op og springer, eller at lakken besværliggør fremtidig fotografering eller studier af inklusionen. Lakeringen kan fjernes igen og er derfor ikke så skadelig som indstøbningen. I ekstroordinære tilfælde, så er indstøbningen den eneste og bedste løsning - f.eks. for at stabiliserer skrølige typer af rav eller for hurtigt at "rede" videnskabeligt værdifudlt rav.
Som beskrevet er der flere måder at konservere rav, men det råd, som jeg selv finder bedst, som også er det nemmeste og mest enkle, er at bruge næsefedt. Du har altid fedtet lige ved "hånden", og det vil ligge sig som et beskyttende lag omkring stykket og udfylde evt. revner. Gnid altid din næse eller bag øret, inden du tager et stykke rav i hænderne og et godt lag næsefedt skal fornyes hver ½ år. Rav skal undgå for meget direkte sollys, opbevares et sted uden temperatur svingninger eller høje temperaturer og gerne gnides i næsefedt så tit som muligt.
