"Der er både skepsis og forundring blandt eleverne på Ry Højskole, når vi afslører, at næste uges foredrag har titlen ”RAV”. Vi har nemlig inviteret Anders Leth Damgaard, som vi efterhånden kalder ”Rav-anders”, til højskoleaften for de ca. 100 elever, der hver uge møder nogen af landets bedste foredragsholdere.
Anders hører til i det selskab! Ikke blot er han utrolig vidende om sit emne, han er også med sin uimodståelige begejstring i stand til at overbevise enhver om, at rav bør være det vigtigste i verden at vide noget om. Anders er en NØRD i ordets allerbedste betydning. Han skal opleves!"